Familiebehandling og rådgivning

Vi tilbyder en helhedsorienteret indsats tilpasset den enkelte familie og deres individuelle behov

Familiebehandling og familierådgivning i trygge rammer

Vi har fokus på hele familien

Glade og trygge børn kræver glade og trygge forældre. Vores familierådgivning handler om jer og om, at I skal trives som familie. Hos Hånd Om Familien arbejder vi med alle medlemmer af familien, og vores tilgang bygger blandt andet på circle of security, cos-p og sandplay terapi. Circle of sec​urity og cos-p hjælper jer med at forstå børns signaler og styrke relationen mellem børn og voksne, mens sandplay terapi giver børn mulighed for at udtrykke følelser på en mere legende og tryg måde. Vi vælger altid den metode, der passer til de behov, vi kan se hos både børnene og familien. Det hele foregår med respekt for, hvem I er – individuelt og som familie.

Der er flere gode grunde til at få hjælp hos os:

• Erfarne, professionelle medarbejdere
• Støtter, rådgiver og yder familiebehandling både i det private og i det offentlige
• Ingen lang bureaukratisk proces – vi kan bare gå i gang
• Nærværende, faglig og fleksibel indsats

Vi samarbejder med Aalborg og Rebild Kommune men er åbne for opgaver i resten af Nordjylland, hvor der måtte være brug for vores fleksible og kompetente familiebehandling og familierådgivning.

Familiebehandling – støtte der giver jer ro, retning og nye muligheder

De fleste familier oplever på et tidspunkt udfordringer, der er svære at klare alene. Det er her familiebehandling og familierådgivning kan være en hjælp. Vi møder jer med en faglig, struktureret og empatisk indsats, hvor vi arbejder målrettet med relationen mellem børn og voksne og støtter jer i at forstå hinandens signaler og behov.

Udfordringerne kan være alt fra skolevægring til skilsmisse og sygdom. I behandlingen hjælper vi børnene med at sætte ord på deres følelser, så jeres familie igen kan blive en tryg og stabil base. Vi anvender blandt andet sandplay terapi som en skånsom og kreativ metode, hvor børn og unge kan udtrykke følelser uden nødvendigvis at skulle formulere dem verbalt. Det giver et trygt rum for forståelse, udvikling og nye handlemuligheder. Samtidig arbejder vi med at skabe ro, forudsigelighed og tydelig kommunikation mellem jer, så hverdagen bliver mere overskuelig for alle parter.

I vores familiebehandling kommer vi gerne ud til jer, hvis I har brug for det, så arbejdet foregår i omgivelser, der føles trygge. Denne fleksibilitet gør det muligt at tilpasse metoderne efter jeres behov og skabe et forløb, hvor der er plads til både refleksion, støtte og konkrete redskaber, som kan bruges direkte i jeres hverdag.

Vil I høre mere om vores familiebehandling og familierådgivning?

Hos Hånd Om Familien står vi klar til at hjælpe familier i hele Nordjylland, særligt i Aalborg, Nørresundby og Vodskov. Vi tager os tid til at forstå jeres situation og skabe et forløb, der matcher de behov, I står med, uanset om der er brug for familiebehandling, familierådgivning eller en kombination af begge dele.

Ring til os på (+45) 25 74 85 73 eller skriv til rcs@haandomfamilien.dk, så finder vi sammen ud af, hvordan vores arbejde kan gøre en mærkbar forskel for jer.

​Vi tilbyder indsatser i henhold serviceloven

Pædagogisk familierådgiver

Jf. §52.3.2 i Serviceloven

Familiebehandling

Jf. § 52.3​.3 i Serviceloven

Kontaktperson

Jf. § 52.3.6 i serviceloven

Forebyggende indsats

Jf. § 11 i serviceloven

Støtteperson ved samvær

Jf. §71 i serviceloven

Støtteperson

​Jf. §54 i serviceloven

Kontakt os, og hør mere om familierådgivning

I det enkelte forløb vil vi se på, hvordan de forskellige familiemedlemmer har det med hinanden, og hvordan de er knyttet til hver del af familien. Vi undersøger også, hvordan familien fungerer som helhed. Gennem samtaler og terapeutisk arbejde kan I lære at tale sammen samt forstå og opleve jer selv og hinanden på en ny måde.

Hvis du vil vide mere, skal du endelig ringe eller skrive til os. Vi sætter din familie i fokus.

Skriv til

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt